Salinas forkvinde, Lea Sorth, på besøg i støttecentret i Mumbai, marts 2016.

Salinas forkvinde, Lea Sorth, på besøg i støttecentret i Mumbai, marts 2016.

Salinas forkvinde, Lea Sorth, har rejst som fotograf i katastrofeområder og mødt skæbner i hele verden. Men da hun i 2014 besøgte bordelområdet Thurbe i Mumbais slum, blev hun mødt af det værste, hun nogensinde havde set. Kvinderne og børnene i Thurbe var ikke bare fattige og fejlernærede. De havde ingen ro, ingen omsorg og værst af alt – ingen kærlighed.

Særligt én kvinde gjorde indtryk på Lea. Den kvinde hed Salina. Lea fortæller om deres første møde:

”Salina holdt mine hænder og mit blik i så lang tid, at det næsten blev ubehageligt. Og så spurgte hun, om jeg ville bede for hende.”

På trods af Salinas beskedne ønske om en bøn kunne Lea ikke lade være at tænke, at hun måtte gøre mere end det.

Så Lea kontaktede straks sit netværk i København og sammen med en gruppe kvinder, som gerne ville hjælpe, skabte hun en forening i Salinas navn. 

Allerede den fjerde november 2015 havde foreningen fået medlemmer nok til at vi kunne åbne et støttecenter i bordelområdet Thurbe. Her kan bordelområdets kvinder og børn få alt fra nærende måltider til rådgivning, undervisning i at læse og skrive, en skulder at græde ved og et trygt frirum med plads til både leg og latter.

Du kan læse mere om Salinas støttecenter her